Det var mit ønske at skrive en spændende fortsættelse til Landet i Tæppet 1. Denne gang lillesøster Leas historie. For hvordan har man det mon som barn, der har været igennem alvorlig operation og har været centrum i en familie i mange år. Nu er Lea rask, men hvordan har hun det selv indeni, og hvordan går det i skolen?
Lea kommer igennem tæppet og kommer ud på sin helt egen rejse, hvor hun finder ud af, hvem hun er – og finder ud af, at alting ikke nødvendigvis er, som man tror og tænker sig til i sit eget hoved. Hvem kan hun stole på? Hvem vil hende det godt – og hvem har en skjult dagsorden? Hvor langt vil Lea selv gå for at redde Landet i Tæppet?